Sider

onsdag den 31. december 2014

Sidste par ture og året der gik (i fisk)

Har endelig igen fundet motivationen og glæden ved fiskeriet tilbage, så har været to gange i Stege Nor, hvor den ene tur gav mig min største gedde dernede fra på ganske flotte 7,5 kg 99 cm. Taget inde i havnen på Illex dexter shad fisket helt nede over bunden. Den anden Stege tur gav i alt 22 fisk, men udover en masse regn og kolde fingre var der ikke så meget at skrive hjem om den tur.
Endelig en god gedde fra Stege, nye mål og ture
er allerede på tegnebrættet.
Har også været ude og bade skaller to gange 2. juledag og dagen efter i henholdsvis 4 og 2 grader koldt vand, hvor 2. juledag var klart bedst med 19 fisk i båden med en 9'er på toppen. Dagen efter søgte jeg hen imod de plots som havde givet fisk dagen tidligere, men det blev en hård dag for både mig og de andre både som var på søen. Flere andre havde kun fået 3-6 gedder. Jeg sneg mig op på 10, men en 8,6 kgs tyk tyk gedde på toppen. Mistede en gedde som godt kunne kandidere til noget af det større jeg har haft kontakt med i år. Jeg hører jeg et slurp som kommer af, at den inderste paravane er forsvundet på et splitsekund, jeg får vristet den bøjede stangen fri af stangholderen og giver modhugget og mærker gedden bliver stående og stangen flexer dejligt dybt. Jeg når lige at tænke yes!!, da linen bliver slap og jeg kan trække et forfang ind uden hverken gedde eller skalle på....1-0 til gedden..PIS!
Det blev ikke til nogen billedfisk på turen, men lidt stemningsbilleder er altid godt.

Det blev til en del varm kaffe fra
min nye thermokande. i mens "Tv'et" kørte.


Solen og den sidste snert af lidt varme på væk

Klokken har lige rundet 00.03 og årets sidste dag er nu en realitet, så det vel på sin plads lige at reflektere over blog-året. Startede i april og har jævnligt fået skrevet lidt om fisketurene og det alt i alt været et rigtig godt år, designet stinker dog stadig, men det bliver der arbejdet på.
Der blev købt nyt lækkert  udstyr i form af Gamin 551DV, frontmonteret elmotor og idag er købt Abu Revo Toro Beast, et mega fedt jul til jerkfiskeri.
Der blev i 2014 også sat ny PR i gedde 11,9 kg. Jeg blev testfisker for Northern Bait og har været på en masse gode ture som sjælendt har skuffet. Dog vil vinderen af årets mest skuffende tur være en kold tur i januar eller februar hvor Mikkel og jeg kører hele vejen ned til Tissø og i mørket ligner det at der er svage crusninger på vandet og der samtidig er en masse fugle som svømmer rundt på søen, så vi gør båden klar, det samme gør en anden fisker. Da lyset endelig får overtaget og vi sejler ud på søen igennem åen, bliver vi mødt af en ganske tyndt lag is, som ligger på hele søen... Vi må sejle ind igen og pakke hele båden ned igen og køre hjem.
Den bedste tur er uden tvivl da jeg rammer drømmefiskeri på en karpetur som der kan læses i indlægget fra d. 30 juli "Endelig kom regnen" . På 18 timer lander jeg 9 karper, med 5 over 12 kg og treble run og regn fra en anden verden, min bedste karpetur i mange år.
Har fået testet lidt agn fra Northern Bait, specielt den nye boilie BNB som kommer  i butikkerne til foråret, har været med på nogle ture. Efter et dårligt første møde, blev der redigeret i opskriften så agnen fik lidt mere struktur og hårdhed er det blevet til en agn, som er værd at prøve. Kriller-boilien behøver ikke den store introduktion, da den er kendt af mange. Er du derimod ikke kendt med denne nyklassiker, så er det en rigtig god agn at give sig i kast med, når vi begynder at ramme sommeren og vandtemp på 15+ og Krill-juicen som hører til "Krillicious" er virkelig über kvalitet.

 Ellers har året budt på politisk indblanding i form af at minister for fødevare, fiskeri og landbrug Dan Jørgensen mener det skal være forbudt at fiske med levende agn. Det har fyldt en del i fiskemedierne og været livligt debatteret både i fiskejollerne rundt omkring sikkert med også over nettet. Det bliver helt sikkert spændende at følge sagens videre forløb og hvad det ender ud med. Jeg tror ikke at et forbud vil holde lystfiskere fra at praktisere den næsten 350 år gamle fiskemetoder.

En anden mere fiskeintern debat som jeg fulgte spændt med i var debatten om fiskeri med flere stænger. En debat som gik ud på i grove træk om det var i orden at fiske med 8,9,10 ja helt op til 12 stænger når man f.eks fiskede efter gedder fra båd. Der blev blandt andet snakket om signalværdien i at fiske med de mange stænger og om en restriktion på de mange stænger ville kunne give os større gedder at fiske efter, da fiskepresset ville blive mindre. Debatten blev ivrigt diskutteret blandt forskellige fiskere som nød enten fiskeriet med de mange stænger eller jerkbaitfiskere som fisker med en stang af gangen.
Jeg har praktiseret begge stilarter i årets forløb og virkelig lært meget om begge. Min oplevelser er at fiskene tager klart mest skade af, at blive kroget med en til to store str 1.0 eller 2.0 kroge som sidder på de store jerkbaits. Mange gedder, som har forbarmet sig over min Hell Hound Puppy har nok fortrudt det inderligt, da de store kroge laver nogle rigtig grimme krogsår både i mund og andre steder, hvor i mod f.eks skallefiskeri med en del mindre kroge, ikke er ligeså slem ved fisken. Ved ikke om andre deler samme opfattelse, men det hvad min erfaring siger mig.
 DOG er Hell Puppy en agn som fortjener at blive nævnt i også en positiv vending da den har fanget  mange store gedder. 30 gedder over 100 cm, 10 over 10 kg og 4 over de 12 kg, desværre ikke allesammen af mig, men min fiskemakker Mikkel, jeg har hjulpet til så godt jeg kunne, men talene taler for sig selv.
Men det skal dog ikke kun gå op i tal og store fisk, for fiskens ve og vel, skal der altid tages hensyn til. Så om det er mindre kroge i 2015 eller man på en anden måde kan gøre noget for at disse store kroge forvolder mindre end højst muligt skade på gedden må tiden og nye erfaringer vise.
   
En ting er dog sikkert, jeg glæder mig sindsygt meget til jerkfiskeriet til marts og igen til sommer, som bliver svært at overgå fra i år af, men med den viden som vi har indhentet, sparer det os for meget af det arbejde vi har lagt i geddefiskeriet i år.
En andet fiskeri jeg glæder mig til er karpefiskeriet som jeg har allerede nu har en klar målsætning til, men det må blive annonceret når vi kommer tættere på dette geniale fiskeri, som jeg savner rigtig meget, specielt når jeg sidder og kigger nogle af årets turbilleder igennem. Nedestående billed må stå som et af de bedre naturøjeblikke jeg har fanget med kameralinsen.
Det fra min karpetur på Tissø som endte med 3-dages nulbon efter 1½ måned og en ikke helt lille mængde foder.
Men vejret fejlede ikke noget... Godt nytår. Ses derude i 2015.