Sider

mandag den 23. november 2015

Efterårskarper

Lang tid siden....

Hej igen. En tradition siden jeg fyldte 18 for 13 år siden, har været at tage ud og fiske på min fødselsdag, men idag har sne, frost og arbejde gjort det umuligt, så i stedet tænkte jeg at genoplive min blog :).
Det godt nok noget tid siden jeg har været herinde og skrive lidt, men der har heller ikke været vildt meget at skrive om. Har dog haft nogle fine ture i oktober måned efter årets sidste karper inden gedde sæsonen rigtig går igang for mit vedkommende.
Det er den så småt, og en spændende længere tur til Jylland er arrangeret efter de HELT tunge madammer- Og det ikke på Crazy Daizy i Randers ;)
Min karpesæson startede helt forrygende med en PR spejlkarpe på 19,3 kg tilbage i april, og sæsonen sluttede sådan set også rigtig godt med en dobbelt-overnatning med en fin håndfuld fisk på afkrogningsmåtten.
Det blev til både, skælkarpe, spejlkarpe og fuldskællet spejlkarpe - sidstnævnte fik jeg desværre slettet billedet af, men hvis du kigger på indlægget fra april måned, vil du se et meget bedre billed og en flot fuldskællet karpe.
De kære karper faldt for Tigernuts, Northern bait-boilies og en enkelt lod sig overliste af gigamajs, som jeg desværre igen må konstatere er sværre at opdrive i Danmark, men håber det ændre sig i det nye år.

Her af lidt billeder fra turen, hvor de 3 første billeder er taget på selvudløseren, og det sidste fik jeg assistance på, som også er det bedste billed i min egen optik.

Turens flotteste på lidt over de 10 kg.

Turens tungeste på 12,6 kg, fightede virkelig godt - og har muligvis
lidt at gøre med det velvoksende haleror.

Mikkel Dankert er fotografen bag denne 12'er

Som sagt er det ved at være min højsæson for gedder, og det næste lange stykke tid frem. Så her bliver kræfterne lagt ind på brakvandet og nye hemmelige vande. Selvom jeg ikke er meget for at sige det, er skalletanken på altanen røget ud, så det er et overstået kapitel. 
Men er på udgik efter et godt kastenet. Så de er ikke helt glemt de små kødwoblere, men arbejdet i at skaffe agn og holde det ved lige er ikke lige så attraktivt som det har været tidligere.
 "1 stang i hånden er bedre end 10 på rælingen" Citat ukendt. - Men har sin sandhed, men jeg hører absolut ikke til den kategori af lystfiskere som mener, at det ene ikke kan forenes med det andet. Nyder utrolig meget den alsidighed lystfiskeri indeholder og hver fisk og hver stil har sin charme og der skal være plads til alle så længe respekten for fisken, naturen og andre mennesker er til stede. 

Ses derude!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar