Sider

mandag den 14. december 2015

Projekt- We gonna need a bigger boat...

Kom hjem fra 5 dages i Jylland i fredags, hvor jeg var ovre og jagte de tunge geddemadammer. Det blev desværre kun til 2 hele dages fiskeri da vejr og tid kom i vejen for mere.
Kørte fra Roskilde mandag morgen for at hente de 80 skaller jeg havde fanget et par dage inden i Susåen, og det var en fin flok af mindre og rigtig store skaller jeg fyldte i mine 3 agntønder og fik spændt fast i båden på traileren. Og så var det ellers også med at komme afsted, for der er lige lidt længere transporttid når man kun kører 80 km/t på motorvejen. Et par timer efter var jeg endelig ved søen og kunne lige nå 2 timers fiskeri, inden mørkets frembrud. Da jeg ingen erfaring havde med søen, valgte jeg at bruge de 2 timer på at søge efter stimer og V'er som jeg kunne bruge hele tirsdagen på at fiske ved og min søgen gav pote. For fandt flere gode spots, med massive stimer, som helt sikkert indenfor 50-100 meter måtte holde nogle sultne gedder, og ville være mit udgangspunkt for næste dags fiskeri på den for mig ukendte sø.


Tirsdag: Vågnede og uden så meget som at blive liggende i sengen i 2 sek ekstra, hoppede jeg i tøjet og kørte de 20 min ud til søen, som lå stille i det dunkle mørke, da klokken ikke var meget mere end 7.
Sejlede langsomt ud over det mørke vnad , med en spændende følelse i maven, for hvad lå og lurede under overfalden i denne sø, og ville min køretur og afsætning af så mange dage forløse min drøm om at lande storgedden. 
Vejret var til tider også med mig.
Taktikken var at dørge rundt med 6 stænger med levende skaller, som fiskede fra overfladen og ned igennem vandsøjlen fordelt på 4 paravaner, som fiskede 1-5 meter nede og 2 bundstænger.
Det første spæde lys skulle komme op over bakkerne, før min ene bundstang gav turens første gedde, en fin start-gedde på ca 3 kg. En mindre lettelse bredte sig i mig, da jeg fra andre dygtige geddefiskere havde hørt at søen ikke altid var lige var nem at have med at gøre, og 0-ture ikke var unormalt. Morgenstunden bød på mørkt vejr og solen så jeg ikke meget til, men langsomt blev det lysere og fiskeriet gik godt. Inden for 3 timer havde jeg afkroget 6 gedder mellem 2-5 kg, nu var det bare størrelsen som skulle lidt op, og et muligt trick til dette er en skalle fisket på løsline 10-20 meter efter båden med eller uden belastning på. Da søen er et presset vand og gedderne er vant til at se diverse flåd, paravaner og andre tackler var ideen med den løs-linet skalle at præsentere en så naturlig agn som muligt. Samme tanke var tiltænkt min yderste højre paravane, hvor den velvoksne skalle havde fået 5 meter uden belastning til selv at søge op og ned i vandsøjlen.

Da jeg skal til at sætte forfang på den ekstra stang, ser jeg ud af øjenkrogen min yderste højre paravnestang let, men jævnt spænder som en flitsbue, uden at hjulet afgiver line. Uden så meget tøven, river jeg stangen ud af stangholderen og sætter jeg krogene i en fisk jeg med det samme kan mærke er hvad jeg kom efter.
Store ryst fra geddens hoved giver stød i fighterarmen og overbeviser mig om jeg har kroget noget rigtig spændende.....

Gedden går dybt og tager jævnligt gode dybe udløb, og jeg er ikke rigtig i kontrol i starten, da jeg blot er en rookie, når vi snakker gedder af denne kaliber. Men efter en lidt broget start kommer jeg i kontrol og hun bliver mere medgørlig. Jeg får den op langs båden og en bredside jeg sjældent har set større viser sig og kan presse fisken de sidste centimeter over netkanten og en rigtig flot gedde er nu i min varetægt og den er stor...
Efter lidt besvær med plads, hvor tankerne leder mig hen på "Dødens Gab" og det berømte citat "We gonna need a bigger boat" får jeg fundet kameraet frem og får taget nogle billeder og målt fisken til 115 cm og vejet madammen til hele 13,6 kg så en pr forbedring på 1,7  kg. Og så er turen allerede efter 1 dag og 7 gedder reddet!


Efter denne utrolig kærkomne gedde, dør fiskeri lidt ud uden det dog gør det store. Da dagen er omme har 10 gedder været forbi båden og en meget tilfreds fisker sejler mod land og ser frem til en dag mere på vandet..


Onsdag har jeg igen intet problem med at stå op. Jeg kører samme taktik, men i modsætning til dagen før skinner solen fra en skyfri himmel og det gør gedderne en del mere sky. Jeg får dog godt med fisk og gennemsnittet ligger på ca 4-5 kg og det har jeg det helt fint med. Fiskeriet slutter med dagens største som hiver vægten ned på 9,6 kg 104 cm lang. En rigtig dejlig fisk at runde af med og har en iboende følelse af lykke, vaske ægte fiske-lykke.
turens 2. største på 9,6 kg

Torsdag bliver det slet ikke til noget fiskeri da vinden blæser med 12 sek/m og jeg i stedet bruger tiden på at finjustere tackler og lade batterierne op så de er klar til den sidste dag på søen.

Fredag bliver dog lidt af en fuser, da jeg har oparbejdet en stor forventnings-glæde til at fiske den sidste dag. Det starter også rigtig godt med 2 gedder, men jeg når desværre kun 2 timer på vandet da et uvejr, som udfra vejrmeldingerne kommer bag på mig. Udover regn i rigelige mængder indeholder uvejret hård vind, hagl, torden og lyn og så er det ikke fedt at sidde alene ude på en sø, hvor vandet er 6 grader og bølgerne går højt. Så sejlede i land og takkede søen for de gode oplevelser og vendte snuden mod Roskilde.
I alt blev det til 24 gedder der i blandt en flot en af slagsen.
Vender dog snart tilbage til Jylland igen, for det var hele turen værd!'





Ses Derude!

mandag den 23. november 2015

Efterårskarper

Lang tid siden....

Hej igen. En tradition siden jeg fyldte 18 for 13 år siden, har været at tage ud og fiske på min fødselsdag, men idag har sne, frost og arbejde gjort det umuligt, så i stedet tænkte jeg at genoplive min blog :).
Det godt nok noget tid siden jeg har været herinde og skrive lidt, men der har heller ikke været vildt meget at skrive om. Har dog haft nogle fine ture i oktober måned efter årets sidste karper inden gedde sæsonen rigtig går igang for mit vedkommende.
Det er den så småt, og en spændende længere tur til Jylland er arrangeret efter de HELT tunge madammer- Og det ikke på Crazy Daizy i Randers ;)
Min karpesæson startede helt forrygende med en PR spejlkarpe på 19,3 kg tilbage i april, og sæsonen sluttede sådan set også rigtig godt med en dobbelt-overnatning med en fin håndfuld fisk på afkrogningsmåtten.
Det blev til både, skælkarpe, spejlkarpe og fuldskællet spejlkarpe - sidstnævnte fik jeg desværre slettet billedet af, men hvis du kigger på indlægget fra april måned, vil du se et meget bedre billed og en flot fuldskællet karpe.
De kære karper faldt for Tigernuts, Northern bait-boilies og en enkelt lod sig overliste af gigamajs, som jeg desværre igen må konstatere er sværre at opdrive i Danmark, men håber det ændre sig i det nye år.

Her af lidt billeder fra turen, hvor de 3 første billeder er taget på selvudløseren, og det sidste fik jeg assistance på, som også er det bedste billed i min egen optik.

Turens flotteste på lidt over de 10 kg.

Turens tungeste på 12,6 kg, fightede virkelig godt - og har muligvis
lidt at gøre med det velvoksende haleror.

Mikkel Dankert er fotografen bag denne 12'er

Som sagt er det ved at være min højsæson for gedder, og det næste lange stykke tid frem. Så her bliver kræfterne lagt ind på brakvandet og nye hemmelige vande. Selvom jeg ikke er meget for at sige det, er skalletanken på altanen røget ud, så det er et overstået kapitel. 
Men er på udgik efter et godt kastenet. Så de er ikke helt glemt de små kødwoblere, men arbejdet i at skaffe agn og holde det ved lige er ikke lige så attraktivt som det har været tidligere.
 "1 stang i hånden er bedre end 10 på rælingen" Citat ukendt. - Men har sin sandhed, men jeg hører absolut ikke til den kategori af lystfiskere som mener, at det ene ikke kan forenes med det andet. Nyder utrolig meget den alsidighed lystfiskeri indeholder og hver fisk og hver stil har sin charme og der skal være plads til alle så længe respekten for fisken, naturen og andre mennesker er til stede. 

Ses derude!

torsdag den 30. juli 2015

Hurtig Karpetur

Fik klemt en hurtig overnatning ind i nat, da jeg fik fri fra arbejde kl 21. Alle 4 stænger var lagt ganske godt allerede lidt over kl. 22. Så var det bare at nyde det sidste lys, inden jeg sov tungt efter 10 timers arbejdsdag.
Klokken 3 blev jeg vækket af den højre bidmelder, som stak afsted i en lang biiiiiiib-lyd. Fighten var nu ikke så dramatisk og overraskelsen var stor da jeg så en mindre fuldskællet spejlkarpe ligge i nettet.. Er de også her.. Hurtigt billed af fisken som ca vejede 4-5 kg, og i tilbage vandet med den igen.

Fik lige et par timer mere på øjet inden jeg igen blev vækket kl 7.30.  Efter lidt tovtrækkeri med fisken frem og tilbage om det sunkne træ jeg havde fisket op ad, kunne jeg fotografere og udsætte en fin mindre skæller, som ligesom nattens fisk vejede omkring 5 kg.


Derefter pakkede jeg fint tilfreds sammen og vender nok snart tilbage igen, da der venter 14 dages ferie i morgen fredag :)


Ses Derude!




onsdag den 22. juli 2015

Held i uheld...


Havde planlagt en tur til Tissø i fredags, men da jeg pakker mit grej torsdag aften kan jeg lige pludselig ikke finde mit ekkolod. Generelt har jeg rimelig fornuftig styr på mit grej og især de ting jeg bruger meget og er glad for.  Væk var det dog og begyndte at tænke på sidst jeg brugte det var en uge for inden da jeg var på karpetur og havde jeg virkelig glemt mit næsten nye ekkolod ved søen.. Væk var det i hvert fald og uden ekkolod er det svært at finde sandarten og fiske direkte til den, så den tur blev droppet da jeg i vrede over det nok mistede ekkolod slet ikke gad fiske dagen efter.
Mikkel og hans bror Theis tilbød at jeg kunne komme med i deres båd, men humøret var ikke til at komme ud.
Ringede dagen efter rundt for at høre om nogle havde set mit ekkolod oppe ved det sted jeg havde parkeret bilen, men troede ikke rigtig selv på at det ville stå der en hel uge efter jeg havde været der. Men heldet må i den grad siges at være med mig for da jeg snakkede med en sekretær til et genoptræningscenter som ligger ved søen kunne hun fortælle mig at der faktisk stod en pose med en skærm på et bræt og jeg kunne komme og hente det efter weekenden..WHAT!?! Havde godt nok ikke regnet med at se det igen, men nu står det igen på sin plads og har næsten aldrig været gladere for det..
Selvom jeg var yderst heldig at få mit ekkolod igen var det meget uheldigt at sige nej til Mikkels tilbud om at komme med ud..
 Mikkel fangede nemlig en rigtig rigtig seriøs madamme selvfølgelig på en Hellhound Puppy, som hans bror også fangede sin 13'er som kan ses på mit sidste indlæg.
En ny PR til ham på 13,2 kg og 116 cm, og fanget indenfor en radius af 50 meter, hvor hans bror Theis fangede sin på 13,1 kg også på 116 cm.. Svært at vurdere men chancerne for det er samme fisk må siges at være til stede... Vild vild fisk, og fortjent han endelig bryder 13 kgs grænsen. Jeg har desværre slet ikke været i nærheden af de store jerkgedder i år, men har heller ikke gjort nok for at jagte dem, og så det lidt svært. Men stort tillykke herfra.. Og hvad bliver det næste !??! :)
PR gedde til Mikkel på 13,2 kg og 116 cm

 Karperne kan jeg dog godt fange og lysten til at jagte dem har sjælendt været større, så en overnatning efter dem er det da blevet til. Det gik fint med mange fisk på land, men det var stort set kun mindre skælkarper mellem 2-4 kg.. Det blev dog også til en hårdt fightende spejler på 10,2 kg, som virkede så medtaget og stresset af fighten at den kun lige fik et skud med iphonen på måtten..
Fin morgenspejler, på 10,2 kg


Næste tur bliver om meget snart, så mon ikke det snart bliver tid til indlæg mere. Rygterne går i hvert fald om masser af gedder og så der også fanget hele to karper over 24 kg som begge skulle være DK-rekorder.. Den nyhed kommer i næste nr. af Fiskeavisen og skal helt sikkert læses.

Ses derude!



tirsdag den 14. juli 2015

Back on track..!

Idag er det lige præcis 3 måneder siden er det jeg sidst opdaterede denne blog, og i den tid har det ikke stået på meget fiskeri.
Grundet diverse ting har fiskeriet været nedprioriteret og gnisten har slet ikke været til stede.
Det dog fortid nu og jeg er stærkt tilbage og når fiskefeberen raser som den gør i mig nu, er jeg en meget farlig modstander for enhver fiskeart...
Der er dog andre som har været ude og Theis fra vores lille interne fisketeam har i den grad præsteret at kunne håndtere en jerkbaitstang, som han ellers har haft lidt allergi overfor jerkbaitfiskeri. En juni morgen sejlede han alene ud, men fisk selskab af 3 gode gedder på blot et par timers fiskeri. 7,3 - 8,5 og et madamme på hele 13,1 kg det en jerkfisk der vil frem i verden!! Stort tillykke med den!
13,1 kg og 116 cm

Har selv været ude på sporadiske jerkture med Mikkel, men der har været langt mellem de vilde ture som vi oplevede sidste års sommer, som især for Mikkels vedkommende var et kapitel for sig. Jeg fik dog skudt nogle fine billeder, som også hører turene til.
Solen på vej op ved Tissø

Klippeøen gav ingen fisk men smuksolopgang.
Er lige hjemvendt fra en weekendtur på Bornholm og som gammel ørredfisker havde jeg selvfølgelig stangen med i tasken. Det blev dog kun til en times fiskeri lige inden og imens solen stod op og foruden et rigtig hårdt hug, som desværre ikke blev til andet, blev det ikke til sølvtøj denne gang.

Inden Bornholm havde jeg en uges ferie, så kørte med karpestængerne, parasol, ekkolod og bedchair og et par kg foder mod nordsjælland for at mærke hvordan Danmarks specimenfisk nr. 1fighter.. Vejret sagde at der ville komme et lavtryk ind over Sjælland og har rigtig gode erfaringer med at fiske efter et massivt regnskyld her om sommeren. Og sidste års tur var ingen undtagelse.
Det blev til en rigtig god tur, hvor jeg fiskede i ca 55 timer, og nød hvert et minut. Suderne var desværre lidt for aktive og var meget interesseret i mine boilies så partikelagn blev på dag 2 taktikken, og som så utallige gange før i min 10 års karpekarriere svigtede de mig ikke.
Bidmelderen som holdte langdistance stangen, der lå ude på små 300 meter gav nogle forsigtige bib fra sig, og på den afstand er der ikke så meget betænkningstid på at gribe stangen. Efter en rolig fight med kun korte men hidsige udløb inde under land kunne jeg nette en flot spejlkarpe på 12,5 kg taget på 2 tigernuts  som fiskede som snowman.
Desværre mistede jeg en 7-8 kgs fisk en time efter, men gik gjorde nu ikke så meget lige der. De sidste 24 timers fiskeri gav desværre ingenting, men mega fedt at være tilbage bag stængerne!!
Lækkercomeback-spejler på 12,5 kg
Det var ikke kun karperne der var
glade for mine nødder...

Lidt sudere på medetstangen - begge på ca 2,5 kg. 


 Næste tur bliver på fredag, hvor en kort morgentur på Tissø forhåbentligt kaster lidt gedder og sandarter af sig. 

Ses derude!

tirsdag den 14. april 2015

Den årlige tur til "Nulhullet"

Efter den yderst succesfyldte overnatning i sidste uge, røg jeg afsted igen sammen med en gammel ven til der hvor det hele startede for så mange danske karpefiskere. De første karper blev allerede fanget i søen tilbage i 78, har jeg ladet mig fortælle. Og det er et kæmpe privilegere at kunne som en af de meget få, at fiske i denne hyggelige sø, som ikke byder på nogle kæmpe fisk. De er dog virkelig flotte og har en helt særlig aura omkring sig.
Vi nåede lige at få sat teltet op og kastet stængerne ud, som ikke overraskende var sendt afsted med NB's BNB boilies, da vinden vinden tog til, og en mindre storm herskede i godt en time. Regn kommer der også en del af, og der gik ikke lang tid før det hele var det rene mudder at vade rundt i.
Efter et par timer kørte den første stang og min største karpe fra søen var en realitet, en flot sjælden skælkarpe på 9,3  fra søen.
ny sø-pr på 9,3, efter at have fisket i søen i 10 år.

Resten af natten stilnede vinden af men regnen fortsatte, det gjorde det gode fiskeri fra sidste tur også og vi nåede op på 4 karper i alt. Min skæller, en spejler og to fuldskællede spejlkarper som søen er så kendt for mellem 5-8 kg. Så vi kunne pakke pakke sammen med godt humør og lige nå hjem og skifte tøj inden jobbet kaldte.
 En af de gamle krigere kiggede atter forbi :) 


Ses derude!
 

lørdag den 11. april 2015

Monsterkarpe og Vertical jigging

"En dag hvor du trækker en op af hullet, og har taget den første tår, så er det som om himlen lægger sig ned over dig. Alle fortidens sorger er glemt. Du hviler i dig selv. Du vil ikke noget, du føler ikke noget. Du er i en tilstand af lykke! Jordkølet lykke."
Citat: Carl i "Blikkende lygter"

Ingen tvivl om at det er en helt speciel lykke der er beskrives her, og jeg var tæt på det stadie i går aftes kl 21.30.... 

Tilføj billedtekst
For at starte fra en ende af, har jeg været afsted på lidt ture i den forgangne påske. Var afsted på årets første karpetur, og selvom temp. har rykket sig en del var det nu stadig en kølig fornøjelse med 0-2 garder om natten. Det var dog rigtig dejligt at være ude igen, og så ved en sø jeg aldrig har fisket før, så vidste ikke rigtig hvad jeg kunne forvente.
Kølig nat satte sine spor.












Natten forblev stille, og klokken skulle blive ca 8, før min min stang serveret med Northern Bait BNB 16mm pop-up på et chod-rig langsomt, men med en hvis beslutsomhed, der vidnede om karpe havde forbarmet sig over min krogagn. Efter en udramatisk fight med en morgensløv spejlkarpe gled den nemt henover netrammen og årets første karpe var en realitet. Vægten landede på 6,2 kg og den fik hurtigt sin frihed igen. God start!

Påskesøndag artede vejret sig frem til middag til et sandartsats, så Mikkel, Simon jeg røg afsted på vertical jigging efter sandarter på ekkolodet. Denne spændende  form for fiskeri kan læse mere om her.

Det relativt nyt for os at fiske på denne måde, men for hver tur bliver vi skarpere. Vi havde desværre ikke helt tur i den denne dag. Fisk blev det dog til,  og vi fangede en sandart hver alle omkring de 3 kg, samt en fin aborre på 1,3 kg og jeg fik også en lang slank gedde omkring de 5-6 kg, som hurtigt fik sin frihed igen.



Efter vores tur havde jeg fået blod på tanden og det med at styre båden perfekt indover sandarten og ramme spot on med jiggen, kræver øvelse, så jeg måtte igår afsted igen, da vejret igen viste sig fra sin bedste side på denne årstid. Så Mark, som jeg ellers havde slettet fra min telefonbog og tidligere sværgede som min dødsfjende nummer et, efter en højst sandsynlig pr-gedde stak af efter den ellers var nettet af Mark.. Tiden læger alle sår, og måske var den faktisk heller ikke så stor... Eller...

Igår var jeg heldigvis en del skarpere med at få lagt båden rigtig, end Mark er med et net i hånden, og det var ikke mange sandarter som jeg fandt på ekkolodet som slap for at komme en tur op forbi overfladen. Sandarterne virkede også til at være en del mere på finnerne end i påsken, så det hjalp på fangsten, der løb op i 10 sandarter og en enkel aborre på omkring 1 kg.
Mark med sin første sandart

Dobbelthug af 2 "arter" på lidt under 3 kg.

Vi kørte fra søen kl 17, da jeg skulle hutigt hjem og pakke bilen om, med karpegrej da jeg skulle ud om aftenen, jeg skulle dig lige nå en gang fodboldtræning først. 

Jeg ankom til søen omkring solnedgang, så hurtigt får jeg rigget stængerne til og smidt dem strategisk ud på den den 3 dage lange fodring, som første dag bestod af 3 kg gigamajs, tigernødder, hamp og et ½ kg NB bnb boilies. Anden dagen kun et ½ kg af samme boilies og topper så fodringen sidste dag inden fiskedagen med 1 kg igen af Northeren Baits BNB alle dage fordelt ud på et ca 30 meter langt og 10 meter bredt bælte fra sivkanten og ud..
Efter de 3 kast, får besøg af en anden karpefisker, Simon, og vi når at snakke en halv times tid, da min midterste bidmelder giver lyd fra sig. Ikke ligefrem et screaming take, og er lidt i tvivl om det kan være en brasen, men da jeg tager stangen og mærker det første hovedryst ved jeg godt at en stærk modstander er kroget for enden af linen. 
Den svømmer roligt fra på tværs 15 meter ude et par gange, inden den nærmer sig det store karpenet, som Simon tålmodigt holder klar. Da jeg endelig mærker svaghedstegn, kan lægge et jævnt pres og lade den glide over netrammen og da ved jeg, en stor fisk er i hus!
 I nettet kan jeg se den er ultra massiv og bredere henover ryggen, end de andre store karper omkring de 15 kg jeg har haft fornøjelsen og heldet af at lande, så tanken om en mulig pr kommer hurtigt til mig.
Vægten skuffede heldigvis ikke - 19,3 kg viser digital vægten, og min tidligere pr er slået med 3,8 kg, det fandma klasse, og tanken om jordkølet lykke strømmer igennem hele kroppen på mig.. 
19,3 solide pr kg fra en flot velproponeret spejlkarpe
Da klokken kun er 22, overvejer jeg faktisk at tage hjem, da jeg føler mig lidt mæt af glæde og fisken som jeg ellers har sat tid af, til at jagte det meste af året, allerede har været på måtten på blot 2. tur og efter kun en times fiskeri. 
Jeg har ikke haft tid til at sætte min parasol eller andet op og duggen ligger allerede som en fugtig klud over alle min ting. Jeg får sagt tak for oplevelsen samt farvel til Simon og beslutter mig for at blive og nyde den stjerneklare himmel og give mig hen til stemningen i karpefiskeriet som jeg har set så meget frem til. 
Jeg når at falde halvt i søvn, da min stang som fisker yderst på fodringen blæser afsted og fisken svømmer ufortrødent, selv da jeg løfter stangen, videre. Da jeg ikke fisker op af nogle snags, får den tid til at rase ud og med en finger på spolen får jeg fisken til langsomt at stoppe. Er rimelig sikker på at jeg har sat krogen i en af søen skælkarper, den tager flere lange og hurtige udløb og kæmper det bedste den har lært. Jeg er dog ovenpå og med sikker fightfornemmelse lander jeg turens anden store fisk. En rigtig flot skælkarpe på 11,1 kg.
  

Nulstiller vægten samt gør kameraet klar til at tage lidt selvudløserbilleder, inden fisken igen hurtigt svømmer væk i natten.
Søvn får jeg ikke meget af, for kl 2, kan jeg lande og hurtigt afkroge en spejlkarpe omkring 6-7 kg.
 Samme scenarie sig gentager sig 20 min efter, med en lidt mindre spejler.
 En time får jeg sovet inden jeg igenbliver vækket af en bidmelderen, som kører for fulde gardiner, tror jeg har fanget turens anden skælkarpe, men ved nærmere eftersyn er det en flot fuldskællet spejler, som er en del større end dem jeg har mødt så mange gange i "nulhullet". Jeg er dog helt udkørt så vælger at sacke den til de første lyse timer rammer og få skudt nogle billeder med den også nye fuldskællede spejlkarpe-pr. 
Stiller uret til kl 7, men hvad skal man med et smart vækkeur, når man har et par FOX bidmeldere som klarer det meget bedre. Klokken bliver omkring 6, da jeg inden for en ½ time får to runs med to fine skælkarper på ca 6 kg.
Da jeg alligevel er oppe og lyset langsomt er begyndt at starte en ny dag, får jeg vejet og taget billedet af den fuldskællede. Vægten viser 9,05 og mit smil er nu helt oppe og forbi ørene.
Den smukkeste i karpe-familien efter min mening.
Pladsen giver ikke flere fisk, men tror også lige jeg overlever, for turen er reddet næsten inden den gik i gang, og jeg er alt andet end tilfreds med min og de kære karpers indsats på min fodring.

Alle 7 takes endte med sejr til denne nat karpekonge og selvom jeg fik timet fodringen og fiskeriet rigtig godt, kommer jeg nok ikke uden om at rose min agn og mit rig som var ens på alle 3 stænger.
En ægte klassiker, "Det bare noget der virker!"

Det ser, og vil nok også for fremtiden til at se sådan ud. Et Blowback-rig af Korda soft N-trap 20 lbs, bundet på FOX Arma Point SSC krog str. 4. 
Det blev fisket som snowman med en 20mm Northern Bait BNB, toppet med 16mm hvid pop, også BNB.




onsdag den 1. april 2015

Gedder og forhåbentligt snart karper på land.

Sidste indlæg, som blandt andet handlede om en tur med en masse gedder, skulle selvfølgelig gentages, så har været ude et par gange med jerkstangen i Svogerslev sø og brakvandet.. Det har desværre ikke været der helt store succes. 2 ture i Svogerselv, den ene tur med en anden fisker ved navn Anders gav i alt 15 gedder, dog ingen over de 4 kg.
En tur i brakvandet mindede på ingen måde om sidste tur nede omkring de kanter, med kun 3 fisk til 3 mand. Fiskede præcis de samme spots som sidste gang der gav over 100 fisk, men gedderne var forsvundet som dug fra solen. Underligt der kan være så meget forskel, men sådan er det jo. 

I fredags var jeg med Jonas på denne vintergedde-sæson nok sidste skalletur på Tissø, som vejrmæssigt viste sig fra sin bedste side da stort set ingen vind rørte sig hele dagen. 
Antallet af fisk både under og over meteren var sådan set helt i orden. 31 gedder i alt med 5 over meteren, var resultatet. Den største på 110 cm og 8,3 kg, lige denne størrelse både i vægt og cm har jeg fanget en del af denne vinter. 
110 m og 8,3 kg
Jeg har haft meget svært ved at komme over de 10 kg, faktisk kun en gang, på trods af rigtig mange ture med store skaller svømmende bag båden og helt fint med gedder pr tur i båden. 
Denne sæson (oktober til marts) Har budt på meget blandet fiskeri. Fiskepresset på søen har nok en del at sige, for det er generelt hele vejen rundt af de fiskere jeg har snakket med, som har oplevet svagt fiskeri ift tidligere år. 




April måned betyder fredning af gedder og de trænger til en velfortjent pause, inden maj måned igen lokker en masse geddefiskere til søerne igen.
Den pause skal ikke holde mig tilbage, for påsken står for døren, og det betyder for mit vedkommende at karpestængerne skal frem. Inden jeg begyndte på at fiske gedderne intensivt havde jeg en lang og desprimende pause fra karperne fra ca november til start april, hvor karpefeberen virkelig var oppe at ringe. 
Den er ikke helt lige så slem mere, nu hvor jeg fisker en masse i de kolde måneder også. Det er dog fiskeriet efter karperne jeg holder alt mest af, og det bliver fantastisk at komme i gang igen og jeg er ikke i tvivl om at der vil komme nogle helt specielle og flotte billeder af karper men også stemningsbilleder fra søen op her på bloggen, som vil kunne give en fornemmelse af hvorfor karpefiskeriet er noget af det bedste der findes.

Årets første tur bliver fra fredag til lørdag, så håber de klar til at æde nogle boilies. Er stadig en del af testfiskerteamet fra Northern Baits, som igen i år vil være at finde for enden af min stænger. Jeg vil dog ikke helt vende ryggen til mine elskede parikelagn, men da jeg skal til at fiske i en sø med ultra mange brasner gør store hårde boilies sig bedre, men en løsning så der er plads til begge agn må kunne findes.  Northern Bait har fået sin egen fysiske butik i Odense og deres egen web-shop, så det nu er nemmere at købe og se deres produkter.

God påske.

Ses derude!




onsdag den 11. marts 2015

Intense 3 timer gav 77 gedder!!

Det efterhånden noget tid siden jeg har været herinde og skrive, men efter jeg er startet arbejde og fodbold op i februar har det knebet med at finde overskud og især tid til at komme ud og lufte stængerne.
Men nu har rutinen efterhånden sat sin præg på hverdagen, og det nemmere at overskue og få planlagt det sjove her i livet. At komme ud og fiske. Har været på en tur jeg nok altid vil huske med Mikkel, og den tur har han skrevet om inde på Predator sportsfishing facebookside. Det en fantastisk historie og dejligt at se en velskrevet og længere beretning, fremfor bare et billed med 2-3 linjer ved.
Så denne historie skal selvfølgelig med her.

-Mens weekenden helt åbenlyst bød på STORE drømmefisk rundt omkring i landet, stævnede den altid veloplagte Anders Palle og jeg ud i det sydsjællanske brakvand i søndags for at teste et - for os - nyt område, som vi havde fået nogle spændende 'ekspertfiduser' til.
Turen resulterede ikke i drømmefisk til hverken Anders eller jeg, men vi oplevede til gengæld et 'anderledes' drømmefiskeri, hvor vi måtte have den helt store kugleramme i spil for at kunne holde styr på antallet af afkrogede gedder ved bådsiden...
Lørdag aften luftede Anders idéen om at lave en venskabelig konkurrence - 'Blødt vs. Hårdt' - da han med vanlig selvtillid mente, at hans nyindkøbte, bløde 'Illex Dexter Shads 150' fra Predator Sportfishing ville feje al modstand fra mine hårde jerkbaits til side. Under normale omstændigheder ville jeg til enhver tid afvise at kunne tabe en sådan dyst til blødt gummi, men belært af de seneste brakvandture, hvor både Anders og jeg har høstet PR-fisk på de større udgaver af 'Illex Dexter Shad', havde jeg mine bange anelser om udfaldet af søndagens dyst.
Efter at have søsat båden lagde vi 'skarpt' ud med at sejle på grund og bruge en halv time på at komme fri igen - ikke den bedste start på fiskerietHumørikonet unsure Da vi omsider kom i gang med fiskeriet, startede Anders sit shad-show, hvor gedderne huggede hidsigt og kontant, mens jeg kæmpede med at få de mange 'følgere' til at gå 'all in' på mine jerkbaits. De første par timer fulgte jeg okay med, og ved frokosttid havde vi fanget 23 fisk med et lille overtal i antal til Anders' shads.
Efter frokost stak fiskeriet helt af, og jeg blev totalt udfisket af de små Illex shads i farverne 'Rudd' og 'Ayu'. Min selvtillid led for alvor et knæk ved stillingen 26-13 i Anders 'Shadboi' Palles favør, og jeg tog en svær, men rask beslutning om at overgive mig til den bløde fjende, da mine jerkbaits på det tidspunkt ikke engang producerede 'følgere'. Jeg bad derfor pænt Anders om at få lov at låne lidt af hans stjernestøv - og det fortrød jeg ikke!
I en periode på 3 timer endte vi med at lande 77 fisk inden for et område på 200 x 100 meter! Fiskene stod så tæt, at vi landede adskillige fisk i træk og havde et utal af dobbelthug, hvor de små shads blev inhaleret lige så snart, de ramte vandet. Ved stillingen 50-49 til Anders var der kamp om at lande noget så uvirkeligt som dagens gedde nummer 100. Med et snedigt tyvkast 1 sekund før Anders kunne jeg kroge 'jubilæumsfisken' 2 sekunder efter Humørikonet smile 
"Dagens nummer 100 er altid noget særligt" - som man plejer at sige...

Herefter sejlede vi mod havn, men vi nåede lige at slå det trecifrede antal gedder helt fast...
Vi landede 106 gedder i alt. Anders fangede 52 stk, mens jeg fik landet 54 stk. Vi fik én gedde hver på 5+kilo som dagens topfisk, men lige præcis denne dag gjorde det ikke så meget Humørikonet wink
Med hensyn til konkurrencen 'Blødt vs. Hårdt' var der ingen tvivl om udfaldet. Vi fangede 93 stk på shads, heraf 80 stk på de små 'Illex Dexter Shads' i forskellige farver, monteret med blyhoveder på 8, 10 og 12 gram.
Jeg tør slet ikke tænke på antallet af gedder, vi potentielt kunne have fanget, hvis jeg selv havde fisket optimalt fra start af!
Nu forstår jeg for alvor betydningen af at gå grejkassen igennem for at finde dét, der virker på dagen...
"Jerk4life!"... (og "shadssometimes!")
/Mikkel Dankert
 — sammen med Anders Palle.

I sandhed en fantastisk fisketur!



Mikkel og jeg var igen ude i søndags, denne gang med en gammel kending i Rene. vi tog til Stege nor denne gang, da der er den seneste tid er blevet landet flere flotte og rigtig store fisk til lige omkring de 14 kg, en imponerende gedde på man sige.
Denne tur endte med 24 fisk, hvor Rene fangede en rigtig lækker PR på 8,4 kg 99 cm lang, på en grøn Shad fra Larsen Lures, en shad som på dagen totalt udfiskede min ellers trofaste Illex dexter shad i 25 cm.



Noret er lunefuldt og vi har efterhånden erfaret at hver enkelt tur har sin "dagens agn", så jeg må købe lidt ammunition til grejkassen, så jeg ikke igen lider et kedeligt nederlag på hele 13-0 igen...av av av.
Rene igen med en hårdt fightende gedde for enden i 5 kgs klassen

Næste tur bliver på fredag, rejser til Tyrkiet med fodboldholdet, men kan lige nå en morgentur, til enten den lokale mose eller hvis vejret tillader det Tissø, som desværre har fået en kedelig fisker tilknyttet. Det store gods ved søen har eftersigende allerede sat garn af deres erhversfisker, en virkelig virkelig kedelig og dårlig nyhed. Det gode gedde og sandartfiskeri som så mange har nydt godt af fra hele Danmark, vil i fremtiden nok blive en skygge af sig selv. Håber på det bedste men forventer det værste.


Ses derude!

onsdag den 4. februar 2015

Nyt vand og godt gennemsnit ........På shads....

Kom desværre ikke ud tre gange, men to gange på en uge er også ganske glimrende. Har en målsætning om ca at have en ugentlig tur året igennem og med de sidste to her, skriver jeg indtil videre 12 ture i 2015, så det går helt fint med det. Er dog startet i praktik igår mandag, i forbindelse med min uddannelse, så nu kan jeg ikke lige tage en hjemmedag fra studiet for at lave "lektier" ;)
Jeg drog mod et nyt vand i jagten på brakvandsgedderne som også ligger på sydsjælland, hvor jeg fik sat båden i vandet og drog mod helt nye og for mig ufiskede områder. Det så fint ud og vejret var ganske udemærket, selvom vinden måske godt kunne have været mildere, så brugte jeg 7 timer på at fange 2 gedder på 1 og 3 kg ca, og yderligere have 4 følgere.
Første fisk er altid i særklasse
Dagens "storfanger" Wesin Swim 12 cm 58 gram

Masser af vand at afdække

Ikke ligefrem en udpræget succes, men holder generelt meget af, at søge efter og afprøve nye vande, pladser, søer osv. usikkerheden om ikke at fange noget skræmmer mig egentlig ikke. Måske også derfor at bo 3 dage i en 14 fods jolle på 200 meter fra land på Tissø sidste sommer uden at fange noget ikke afskrækker mig fra at gøre det igen, måske derfor datoen allerede til at give det et nyt forsøg er fundet.



To dage efter var jeg atter afsted nede på sydsjælland og denne gang havde jeg allieret med Mikkel og en håndfuld shads lavet af Henrik Larsen "Larsen Lures", en combo som ikke kunne eller slog fejl.
I forhold til min sidste tur til Stege nor, hvor jeg fangede nul og niks, var jeg lidt tilbageholden med at håbe for meget, brændt barn skyr ilden.
Denne tur gik dog fint og gedderne var både friske på shads og jerkbaits. Shadfiskeriet er langsomt men sikkert ved at vinde indpas i mit fiskeri. Det dog ikke alle som værdsætter min glæde for de her gummidyr, men de skal nok komme over på "the dark side".
Turen endte med 18 gedder, 9 på shad, Larsenlures og Illex dexter og 9 på jerk, hovedsagelig HellPuppy.
Med hele 10 af dem over 4 kg og en del af dem over 5 kg, var gennemsnittet ganske godt på denne tur, og resten af de lidt mindre gedder var også i god stand. Det lover godt for de næste par fisketure syd på.
Jeg synes at have oplevet er at snitstørrelsen på gedderne som hugger på shads er større end på jerkbait. Det endnu nu blot en tese, og måske har det kun været tilfældigheder der har spillet ind, men forskellen har fået min opmærksomhed, så måske der er noget om det. Skal i brakvandet igen i weekenden, så en jerk vs shad fight er måske på trapperne. Resultatet må du vente med til læse om i næste uge.

Ses derude!



mandag den 26. januar 2015

Rimelig forret, god hovedret, uspiselig dessert!

Sådan vil jeg beskrive mine sidste 3 ture, som startede med en nogenlunde standard tomatsuppen i torsdags, som var en relativ kort fornøjelse på kun 5 timer sammen med Jonas. Det blev til 9 gedder, som hovedsageligt nappede skallen for enden af paravanestængerne. Gedderne havde til forskel fra sidste tur, lidt mere sul på kroppen, og morgendagens fiskeri lovede godt.  
Dørge-karetten klar til søgang..  


Fredag var vi klar igen. Hovedretten stod på en hæderlig gang spareribs i form af hele 19 gedder, med den største selvfølgelig til Jonas, som på alle de vi har været afsted sammen har fanget den største. 7,9 kg og 105 cm..


Jeg vil dog mest huske turen for alle de gedder som fulgte skallerne. som fisker under båden og kan følges på ekkoloddet.

"Hug nu for helvede....!"

Ovenstående billed var mere reglen end undtagelsen, og prøvede som det ses her at hæve skallen i to omgange uden held. Faktisk havde jeg slet ikke held med noget af det jeg prøvede.. Jeg prøvede død sild, levende små skaller og større skaller, korte og lange forfang i FC med og uden perler og blades osv. Egentlig mærkeligt for vi fangede fint og jævnligt på de andre stænger. Hverken Jonas eller jeg fik noget på bundstængerne, det var igen paravanerne som gav bedst. For mit vedkommende 20-30 cm skaller fisket 2-3 meter nede i vandsøjlen. 


Så nåede vi til desserten, Créme Brúlée,  som så rigtig god og appetitlig ud. Havde lånt en SG Woody 100 jerkbaitstang til mit mega verdensklasse Revo BEAST, som alle jerkbaitfiskere burde eje eller i det mindste prøve at fiske med.. En dejlig søndag med sol fra en skyfri himmel, let til svag vind og godt selskab i form af Morten og Simon kunne da ikke gå galt.
Desværre starter turen med, at jeg opdager at de varme tykke sokker ligger derhjemme, og med is i bunden af båden havde jeg en hård kamp om at holde varmen i fødderne dagen igennem.
Vi stævner ud i Stege nor og starter fiskeriet hvor jeg og andre for 5 dage siden havde fint fiskeri. Og de første 10 min starter fint, med et par følgere til alle tre mand, men ingen decideret hug på fluen som Morten repræsenterede eller Hell Puppy som Simon og jeg satte vores lid til. Det var så noget nær de gedder vi så den dag, for derefter havde Simon et hug omkring kl 13. Fra 9 til 16.30 fangede vi ingenting....! Jeg var sågar ude i at fiske med spinner... Gedderne idag var bare ikke, for vores vedkommende, i hugget. Snakkede kun med en enkelt båd og de havde da fået 12, men var heller ikke imponeret af det ellers til tider actionfyldte fiskeri man kan opleve dernede, men sagde til vores trøst at de også havde oplevet at trække en nulbon. 
Vi var ikke hele noret rundt, men var da fordi flere af de pladser som plejer at give fisk, og drev mange meter over lavt og dybere vand. 
Det var Mortens første tur derned, og jeg skal da ikke lyve om at jeg næsten havde lovet fangstgaranti, men det skal man aldrig gøre..


Afslutningsbilledet på den 3. og sidste fiskedag, som desværre ikke smagte så godt som den så ud.  Man skal dog rejse sig ved det træ man er faldet ved, så inden jeg starter fuldtidsarbejde på mandag og fodbold 4 gange om ugen, bliver jeg nød til at fiske den sidste fritid igennem og det bliver med en enten skalle-tur eller Stevns-tur onsdag og brakvandet fredag og søndag.


Ses derude!




tirsdag den 20. januar 2015

Forlænget fiskeweekend med over 50 gedder

Har igen været ude med fiskestangen og det er blevet til 3 gode ture på godt og ondt. Er virkelig i fiskeflow for tiden og udnytter næsten hver en mulighed for at komme afsted for tiden. "Desværre" er kæresten kommet på højkant igen med sit knæ efter operation, så hun er startet på arbejde og da det ligger i Nykøbing Sj. har nok en meget god grund til at gøre brug af bilen..
Så det jo godt man har ligesindede fiske-entusiaster som gider have en med på slæb. Mikkel og jeg satte båden i Stege havn i lørdags og strøg ind i noret med en noget trist bemærkning fra en anden båd, som sagde de kun havde fanget 1 fisk dagen før og tankerne om en sløj fiskedag var lige hurtigt oppe og vende. Det skulle dog blive en hæderlig dag, især for Mikkel. Fiskeriet var ikke specielt godt så efter 1½ time sejlede vi mod havnen får at prøve at se om der stod nogle gedder derinde. Hell Puppy bliver udskiftet med Illex dexter shad og relativt hurtigt fik Mikkel en flot gedde på 7,2 kg og flere plus 5'ere var oppe og vende i båden inden vi prøvede noret igen. Det blev igen til et par fisk, men med et gennemsnit på 5,5 kg inde i havnen søgte vi igen derind inden vi tog hjem og Mikkel fandt virkelig metoden og dybden, så i alt nåede han op på 15 og jeg selv på 8.  Dagen løb op i 23 gedder med 8 over 5 kg.
Dagens storfanger var Illex Dexter
shads i hvid, pike og roach.

Dagen efter slog jeg nogle timer ihjel ved en mindre sø, hvor 4 stænger røg i vandet med sild og og levende skaller. Turen gav en mindre gedde på omkring 3 kg, ellers skete der ikke det store i forhold til at fange noget.




Der skete dog noget som jeg ikke har oplevet før i min tid som lystfisker som efterhånden stikker nogle år tilbage. 10 meter fra mig ligger mit flåd og det der ikke så meget nyt i, men på et tidpunkt ser jeg en skygge stå lige under det, og trækker det langsomt ind. Da det kommer tættere på kan jeg se at det er en gedde som er meget betaget af mit flåd,. Selvom jeg hiver skallen op foran den er den fuldstændig ligeglad og virker nærmest helt tam. Jeg kan stå og observere den helt tæt på og tage lidt billeder og filme.








Igår mandag skulle  der følges op på Stegeturen fra i lørdags og denne gang gjorde Anders, Mikkel  og jeg selskab. Vi startede fiskeriet ved solopgang bogstaveligt talt.
En smuk start på dagen.

Efter det gode fiskeri i havnen sidst startede vi herinde, og allerede i 2. kast kroger jeg en rigtig lækker gedde, som vel egentlig godt kunne have været tungere. 7,95 kg og 108 cm lang bliver dagens første fisk og en helt godkendt start må man sige og billedet herunder taler næsten for sig selv.

Efter sådan en start var der masser af optimisme i båden, men den holdt dog ikke længe da fiskeriet efterfølgende var decideret dødt, Anders fik en enkelt mere på 2 kg, og da 3 fluefiskere kom i deres Belly-boats og hurtigt fangede 5 gedder, og vores shads blev fuldstændig ignoreret var det for meget af det gode. Så Stege nor blev fisket igennem, men det var kun de mindre "slips" som var i hugget. 
Selvom vi nåede op på 33 gedder for dagen, var det bittert at kun en enkelt gedde kunne tillade sig at komme foran kameraet, havde håbet og troet på mere..
De store fisk kommer jo ikke af sig selv, så det bare med at klø på og hvis man bare investerer nok tid og kræfter skal den store nok komme. Så prøver lykken igen i LF-båden i Stege søndag. 
Jeg kan dog ikke helt vente til søndag med at komme ud da jeg har ferie torsdag og fredag bliver det "en større dansk sø" som skal have fornøjelse af mit og Jonas' selskab. Og med dette pr-kast på 70-80 skaller kommer vi  nok ikke til at mangle agn......
men håber da det sker :)

Ses derude!