Sider

søndag den 22. juni 2014

Geddemadammer!!

Har haft en masse fisketure efter de store gedder med jerkstangen i hånden og resultatet har været helt fantastisk, dog nok mest for min fiskemakker Mikkel, som på små 3 uger, har landet 6 gedder over 10 kg, med 3 over de 12kg.. Oveni de store fisk, har vi haft masser af action, med rigtig mange hug og fisk i båden. Der har dog været mange mindre fisk på 1-4 kg i mellem, hvor de fine mellemfisk er henne har været svært at finde regne ud. på de bedste ture har op imod 60 gedder været inde omkring krogtangen, og fået sin frihed igen.
Den helt store fanger har uden sammenligning været Hell puppy fra ERC, som desværre kun kan købes i udlandet. de geniale agn kan købes på; Franglaisfishing, Pikeshop.de eller Jerkbait.com 
12,3
Tatikken har mest af alt bestået i at affiske skrænterne og fiske tæt op af grøden. Vi har ligget på toppen af skrænten og kastet ud på 6-7 meter og fisket agnen aggressivt med mange mindre glides(når jerkbaiten slår ud til siden) så jerkbaiten bevæger sig i små hidsige zigzag med indlagte spinstop, hvor jerkbaiten lige står stille i vandsøjlen hvorefter den ultra langsomt i en vuggende bevægelser daler ned. Dette spinstop resulterede i et vildt boatstrike, hvor mikkels Pr-gedde på 12,5 tog hans HellPuppy 2 meter fra båden, et fantastisk syn, som er noget af det ved geddefiskeriet, som har sat karpefiskeriet lidt på standby. 

Havde selv fornøjelsen af en kæmpe fisk, på vores sidste tur sammen, hvor Mikkel først landede en ikke specielt flot men tung gedde på 11,1 kg,  en lang slank fisk på 118cm, som snildt kunne have vejet mere.
Bare 20 min efter var det min tur, da en god gedde tog min agn helt oppe i overfladen, vi skød den lige i starten til en fisk omkring 6-7 kg, men da den lå i nettet i vandkanten, var der ikke tvivl om at den havde en del mere rykke rundt med. en fantisk fisk på 109 cm og 11,9 kg og en PR til mig.


Mikkels PR på 12,5, fanget i en sjælden  hel stille sø

11,1

11,9 dejlige PR-kg
 Sandarter har der også været lidt tid til imellem geddefiskeriet, og det er blevet til nogle stykker mellem 2-3 kg, det har forgået med en lille jig, fisket til de fisk som vi kunne se på ekkolodet nede langs bunden, det har været underholdende men også svært at få kroget dem, med de små lette stænger vi har brugt. Ofte har vi nærmest kunne kalde huggene inden de kom, da vi kan se jiggen bevæge sig lige nede i "bananens" dybde.
Sandartjagt i døgnets sidste timer

Karpefiskeriet har dog ikke været helt væk, har gået og fodret i en sø i snart 3 uger med en blanding af boilies og partikler og pellets. Skal fiske på fodringen i løbet af næste uge, så er meget spændt på resultatet. Har hørt om nogen der har set karper i søen, men har ikke selv set dem og kender ikke nogen som har fanget nogen karper i denne store sø :)
Men intet er umuligt for den som bærer viljen i hjertet, så det bare med at klø på og håbe på det bedste. Det dog klart min største udfordring i alt den tid jeg har fisket karper og vil være en kæmpe sejr og kadeau, hvis jeg formår at overliste en af søens karper. 
Taktikken kommer til at bestå i at placere 3 tackler diagonalt med dybdekurven ned langs skrænten som i det område jeg har fodret går fra 1 til 6 meter, i håbet om at de/den i løbet af de 48 timer trækker her fordi. Har nøje studeret dybdekortet over søen og fundet frem til at jeg mener det er der jeg har bedst chance for at møde trækkende fisk. der er dog i denne sø helt sindsygt meget vand de kan bevæge sig rundt på, så chancerne er ikke de bedste, men håber at have gjort mit forarbejde godt nok, med en masse velduftende boilies på et stort område, som burde kunne lokke dem til og holde lidt på dem. Det har jeg svaret på i slutningen af ugen. 
/Ses derude