Sider

fredag den 31. oktober 2014

Stille vand, før pr-storm

Alarmen på telefonen ringede klokken 0500 og jeg hoppede i tøjet og fik spist lidt morgenmad. Bilen havde jeg pakket aftenen for inden, manglede kun at fylde agntønden op og ud i bilen. Ude på altanen, svømmede skallerne roligt rundt og havde nok ikke den fjerneste ide om hvad de skulle på af eventyr idag.
ikke alle skaller kom med,
men de resterende skal nok
 få deres chance.
Valgte lidt forskellige størrelser, så gedderne senere havde lidt at vælge imellem både til morgenmad og frokost. Efter sidste tur turde jeg ikke tage for lidt med, så ca 50 røg i tønden og ud i bilen og jeg fik samlet Anders op som skulle med på sin første tur efter gedder, hvor det var skaller som skulle bades. Og så gik turen ellers mod storgeddevandet.

Vi ankom til søen lige som lyset brød frem, og fik hurtigt rigget båden til og en helt spejlblank overflade kom os i møde, da vi langsomt og lydløst gled ud mod søens forhåbentligt sultne gedder.
En smuk smuk morgen som næsten ville blive bedre hvis gedderne var i stødet, det må man sige de var. For efter at have søsat den blot anden stang og fisket i to minutter, blev skallen for enden af den første stang, taget brutalt i en stor hvirvel og dagens første fight kunne tage form. Gedden kæmpede godt for sit liv, og min nye Savagear mpp stang, som er købt som paravanestænger klarede det glimrende. Dagens første gedde lå på flotte 8 kg ligesom sidste tur var det jo en fornem start.
Ren terapi for sjælen...
  Herfra gik der ikke længe mellem gedderne kom op forbi båden og på den første time havde vi 8 oppe og vende og en håndfuld mistet.  Omkring kl 10 da solen kom rigtig frem og fik fjernet den sidste tåge, blev fiskeriet mere menneskeligt og jeg valgte at søsætte de sidste to stænger så vi nu fiskede med 7. Morgenstundens gode fiskeri gjorde det overflødigt at fiske mere end 5.
Nu begyndte bundstængerne at producere masser af hug, og flere gange nåede skallen ikke at fiske mere end 10-20 sekunder før en gedder havde klappet tænderne omkring den, og ofte kunne vi se gedderne hugge på ekkolodet kort inden stangen krummede sammen. Mega lirens.


Anders med fish on....
En gedde går op og tager skallen,
der fisker 5 meter under båden. 

På grund af arbejde måtte vi desværre vende båden og begynde at sejle mod havn ved 12'tiden og Anders, som havde mistet noget der godt kunne ligne en god fisk, ville gerne ind over området igen og det  skulle lige have en chance mere. Så fandt sporet på kortplotteren og da jeg lige havde afkroget en fin gedde mere, var det Anders' tur til at tage næste hug, og hvilket et. Bådens mindste hjul et ældre shimano 3000, med en charmende bremse lyd, går pludseligt igang og med bådens fremdrift samtidig får det spolen til at snurre i vanvittig høj fart. Anders får sat de 3 små syle spidse str 6 kroge i gedden og stangen bøjer tungt sammen og vidner om en gedde i en tungere ende. Anders lader dog til at have godt styr på det og selvom den er yderligt kroget, glider en flot lang madamme i nettet og en ny pr til Anders var indiskutabelt. 11,1 og 115 cm og en glad fanger ender med at være resultatet på en rigtig god fisketur hvor vejret virkelig var med til at gøre det til en lækker oplevelse, specielt for Anders som på sin første skalletur fik en ny pr.

Anders flotte PR-gedde på 11,1 og 115 cm

Ca 25 gedder blev det til på 6 timer og en anelse for mange mistet, specielt på paravanestængerne havde vi lidt problemer med at sætte krogene, det må der trænes lidt på i morgen, hvor jeg skal afsted igen, hvor jagten forsætter på den helt store krokodille.

Ses derude!

mandag den 27. oktober 2014

Masser af gedder men små..

Fik min debut på Svogerslev sø igår og det gik ganske udemærket, fiskede ikke efter karper men tog en tur rundt i søen efter gedderne.
 For at lokalisere gedderne trak jeg rundt med 4 paravaner, fisket med Savagear Line Thru trouts i 20 cm. Jeg fiskede dem uden belastning 5 meter efter paravanerne og der var hutigt bud efter dem. Jeg fangede hurtigt fangede 2 efter kun 2 minutters fiskeri. Og da jeg så fandt gedderne ude i søens dybere huller, var der masser af action, og gedder tog gummidyrene helt oppe i overfalden i en stor hvirvel. Har idag været forbi grejforretningen for at købe det lim, som er beregnet til at reparere de hårdt medtaget gummiagn, for de jo dyre, så de skal have lidt hjælp til at holde sig..
Ingen af gedder var dog af nogen anselig størrelse, og valgte at trække ind i en stille vig i læ, for at prøve om de også er glade for hellhound puppyen, det var de desværre ikke. Men Buster Jerk var de derimod helt oppe og støde over, så den fandt endelig sin sø at kunne gøre sig gældende i, for ellers bliver den stort set altid udfisket af Puppy. Det kan så sagtens have noget at gøre med jeg ikke fisker den godt nok, for den har masser af fans rundt omkring, men i Svogerslev sø er det en vinder.
På de 4-5 timer jeg var ude nåede jeg op på ca 15-20 gedder, men desværre var der ingen der rigtig havde muskler til at sætte mit grej på prøve. Men lækkert at kunne køre kun 5 min, og så komme til en sø som ligger nede i smuk dal, og kan fiskes i 7-8 sek/m, som ikke er særligt tiltalende eller optimalt på de større søer herhjemme. Men så blev den sø da knækket, og større gedder skal nok komme op og vende i båden henover vinteren.
I torsdags var jeg inde på LF hjemmeside, for se om der var nogen både ledige til denne uge, det var der ikke til de søer jeg gerne ville besøge, men der var et andet medlem som havde slettet sin booking til Stege Nor dagen efter, som var i fredags .... Det var en chance jeg ikke kunne lade gå forbi, problemet var bare at jeg skulle lave noget gruppearbejde i skolen om fredagen, men efter at have hældt lidt honning i ørene på de to tøser i min gruppe, røg jeg afsted imod Stege desværre først omkring kl 11,  Var på vandet lidt over 12. Desværre blæste en grov vind på langs af Noret så selv med drivanker drev jeg hurtigt over de valgte fiskepladser. Der var mange både ude, men synes ikke rigtig jeg så nogen fange så meget, så tog en beslutning og prøvede at sejle ud af Noret og prøve nogle andre pladser af. Det var der desværre ikke meget held med, så røg ind igen og kunne se at næsten alle bådene var sejlet i havn. Havde lige 2 timer tilbage inden mørket trængte sig på. Der kom heldigvis gang i fiskeriet og gedderne som sikkert hele tiden har været der, men bare ikke været i hugget, var aggressive og huggede hårdt både langt ude og helt inde langs båden. 15 gedder blev det til, mistede desværre dagens klart største på 5-6 kg. Ellers lå de alle mellem 1-3 kg. 

Torsdag står den på skallebadning på Tissø, det gik jo fint sidst så håber at ramme en lidt større snitvægt denne gang, vejret ser ud til at blive fantastisk så det skal nok blive en fin tur. Det jo dejligt bare at komme ud og væk hjemmefra.

Ses derude!

tirsdag den 21. oktober 2014

Palvan, skallefiskeren som aldrig svigter...


Så blev det hverdag igen, efter en uges efterårsferie, som gav masser af tid til at fiske. Inden ferien har jeg dog også været ude, for i starten af oktober var jeg ude med Jonas fra Pikefly efter gedderne. Fik testet den nye indkøbte agn fra Savagear, Line Thru Trouts, købte modellen i 20 cm i Albino og Rainbow trout. Det blev en udemærket tur med 28 gedder i båden, og kan roligt anbefale denne meget livagtige agn, som allerede har fanget masser af store gedder, især af agnens ophavsmand Mads Grosell, det med at lave agn, det kan han altså..
 Desværre var ingen af gedderne specielt store denne gang, til trods for Jonas fiskede med de store modeller i 30 cm udgaven.

Dagen efter stod den endnu engang på geddefiskeri, denne gang med jerkstængerne i pakket i bilen.  Det var dog med med to andre fiskeentusiaster Anders og Cinus.
Det blev dog en meget sløj tur med kun 6 kontakter i alt og svært fiskeri. Denne tur skulle dog ikke stoppe mig i at gøre et nyt forsøg med Mark et par dage efter.
Vi var dog ved at aflyse turen, da vinden ville nå op på 8-9 m/sek, og så der ikke meget ved at sidde ude i mindre båd på en stor sø. Marks fiskefeber fik dog os begge overtalt, og vi røg afsted tidligt og igen var det ikke det fiskeri vi havde sat næsen op efter. Mark kunne være nogenlunde tilfreds med at fange 9 gedder, hvor jeg måtte tage til takke med 1 kun..
 Igen var der desværre ingen store i mellem og fiskeriet kom aldrig rigtig op at køre.

Det kom det dog da vi tog afsted fire mand afsted til Stege Nor dagen efter. Vi prøvede først nogle pladser af ude af Noret, men måtte efter et par drev på forskellige spots søge ind i Noret, hvor  vi fandt gedder ude på 2 meter vand og nogle intense timer gik med i alt 54 gedder til 4 mand.. Den største til faldt Anders med en flot fisk på 7,1 kg.
Det er et utroligt lækkert sted, med mange fisk, som gerne skulle blive større specielt inde i Noret jo længere hen på vinteren vi kommer. Glæder mig til jeg skal derned igen i starten og midten af november, det er igennem LF og der er rift om båden dernede, så det med at udnytte de bookninger man har på båden. Men kommer nok derned et par gange denne vinter, for tror helt sikkert der er noget rigtig spændende fiskeri i vente.
Efter vores dag i Stege kørte vi op til Tissø, for at se om der kunne være nogle gedder, som var lige så klar til at smage på noget jerkfiskeri dagen efter, men jerkfiskeriet er svært for tiden, når gedder trækker ud på dybere vand, og sommerens vilde fiskeri synes langt væk. 5 mand nåede op på en 10-15 fisk, hvor jeg trak en 0-bon, havde dog flere kontakter men efter 3 dages jerkfiskeri var kroppen træt og manglede den fornødne energi og koncentration. Mikkel fangede en flot gedde på lidt over 6 kg.
Endnu en gedde på den gennemtyggede
Hell Hound Puppy

Efter de mange sløje ture med jerkstangen på Tissø, var det i fredags d. 17 okt. tid til at hive paravaner, flåd osv frem til at søsætte skaller.
Først skal de dog fanges, så skallerusen blev lagt i den lokale sø, med lidt foder i. Da jeg ville tømme den dagen efter, var jeg noget overrasket over synet da jeg trak rusen op...
Gedde på små 2 kg
For da rusen kom til syne, lå der en gedde i den, og ingen skaller eller karusser.. Nå! Så måtte jeg igang på den gamle maner og det gik da også ret godt da jeg først fik skallerne ind over fodret. Ca 30 skaller røg i keepnettet. Havde i en anden sø lagt krebseruser og i dem var der gevinst. Så til fisketuren havde jeg omkring 50-60 skaller. Og det skulle vise sig at være ikke for lidt..
Gode skaller på 20-25 cm

Da fredagen kom og jeg fik sejlet ud og gjort stængerne klar gik der faktisk 1 times tid inden fiskeriet kom igang. Det startede helt forrygende da en stor gedde gik helt op i overfladen og tog skallen, som fiskede uden belastning 5 meter efter paravanen inde over 3 meter vand. Dagens første var en gammel kriger på 10,7 kg og 115 cm. Godkendt start, og jeg nåede at tænke "Det for sindsygt det her" ! 
Mikkel som var afsted i en anden båd kom til for at assistere med billed, tak for det..
Fin start på skallesæsonen på 10,7 kg & 115 cm
Derfra havde jeg ikke meget tid at slappe af i, for gedderne var virkelig på finnerne, og dammen med skallerne tyndede mere og mere ud. I alt nåede jeg op på omkring 40 gedder, plus en håndfuld mistet bl.a. en god fisk som enten fik bidt eller knækket mit forfang på 0,90 over... Den gedde ville jeg godt have haft i båden. Men utrolig dag, hvor snitstørrelsen udover den store desværre kun lå på 2-3 kg.
Vejret var fantastisk og det var rart bare at kunne lænde sig tilbage, og lade stængerne fiske sig selv men den frontmonterede motor trak mig rundt på søens skrænter og jeg jævnligt fik post fra søens gedder.


Hvis vejret tillader det ryger jeg afsted igen på søndag, for jagten på storgedden er kun lige begyndt. En anden glædelig nyhed er, at jeg endelig efter års ventetid er kommet ind i Lejre sportsfiskerforening som råder over Svogerslev sø. Det ligger dejligt tæt på Roskilde, og udover en helt speciel karpe som jeg vil gå efter til foråret, så skulle den også have et udemærket geddefiskeri, så det bliver spændende at prøve af. Måske allerede fra fredag-lørdag, kunne byde på en tur efter karperne derude, men det bliver nok årets sidste karpetur, og igen må jeg skamme mig over at jeg igen ikke fik fisket nok karper i efteråret..
 Men hvis vejret bare er nogenlunde på fredag og lørdag, må dette gamle karpe-kongevand være en værdig afslutningstur efter de danske søers klart bedste fighter!

Ses Derude

Ps. Hvis du med god grund undre dig over indlæggets overskrift, kan jeg varmt anbefale at du gå ind på youtube og ser filmen "Tolvan, minnen som aldrig sviker" Den er lirens