Sider

mandag den 27. oktober 2014

Masser af gedder men små..

Fik min debut på Svogerslev sø igår og det gik ganske udemærket, fiskede ikke efter karper men tog en tur rundt i søen efter gedderne.
 For at lokalisere gedderne trak jeg rundt med 4 paravaner, fisket med Savagear Line Thru trouts i 20 cm. Jeg fiskede dem uden belastning 5 meter efter paravanerne og der var hutigt bud efter dem. Jeg fangede hurtigt fangede 2 efter kun 2 minutters fiskeri. Og da jeg så fandt gedderne ude i søens dybere huller, var der masser af action, og gedder tog gummidyrene helt oppe i overfalden i en stor hvirvel. Har idag været forbi grejforretningen for at købe det lim, som er beregnet til at reparere de hårdt medtaget gummiagn, for de jo dyre, så de skal have lidt hjælp til at holde sig..
Ingen af gedder var dog af nogen anselig størrelse, og valgte at trække ind i en stille vig i læ, for at prøve om de også er glade for hellhound puppyen, det var de desværre ikke. Men Buster Jerk var de derimod helt oppe og støde over, så den fandt endelig sin sø at kunne gøre sig gældende i, for ellers bliver den stort set altid udfisket af Puppy. Det kan så sagtens have noget at gøre med jeg ikke fisker den godt nok, for den har masser af fans rundt omkring, men i Svogerslev sø er det en vinder.
På de 4-5 timer jeg var ude nåede jeg op på ca 15-20 gedder, men desværre var der ingen der rigtig havde muskler til at sætte mit grej på prøve. Men lækkert at kunne køre kun 5 min, og så komme til en sø som ligger nede i smuk dal, og kan fiskes i 7-8 sek/m, som ikke er særligt tiltalende eller optimalt på de større søer herhjemme. Men så blev den sø da knækket, og større gedder skal nok komme op og vende i båden henover vinteren.
I torsdags var jeg inde på LF hjemmeside, for se om der var nogen både ledige til denne uge, det var der ikke til de søer jeg gerne ville besøge, men der var et andet medlem som havde slettet sin booking til Stege Nor dagen efter, som var i fredags .... Det var en chance jeg ikke kunne lade gå forbi, problemet var bare at jeg skulle lave noget gruppearbejde i skolen om fredagen, men efter at have hældt lidt honning i ørene på de to tøser i min gruppe, røg jeg afsted imod Stege desværre først omkring kl 11,  Var på vandet lidt over 12. Desværre blæste en grov vind på langs af Noret så selv med drivanker drev jeg hurtigt over de valgte fiskepladser. Der var mange både ude, men synes ikke rigtig jeg så nogen fange så meget, så tog en beslutning og prøvede at sejle ud af Noret og prøve nogle andre pladser af. Det var der desværre ikke meget held med, så røg ind igen og kunne se at næsten alle bådene var sejlet i havn. Havde lige 2 timer tilbage inden mørket trængte sig på. Der kom heldigvis gang i fiskeriet og gedderne som sikkert hele tiden har været der, men bare ikke været i hugget, var aggressive og huggede hårdt både langt ude og helt inde langs båden. 15 gedder blev det til, mistede desværre dagens klart største på 5-6 kg. Ellers lå de alle mellem 1-3 kg. 

Torsdag står den på skallebadning på Tissø, det gik jo fint sidst så håber at ramme en lidt større snitvægt denne gang, vejret ser ud til at blive fantastisk så det skal nok blive en fin tur. Det jo dejligt bare at komme ud og væk hjemmefra.

Ses derude!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar