Sider

mandag den 14. december 2015

Projekt- We gonna need a bigger boat...

Kom hjem fra 5 dages i Jylland i fredags, hvor jeg var ovre og jagte de tunge geddemadammer. Det blev desværre kun til 2 hele dages fiskeri da vejr og tid kom i vejen for mere.
Kørte fra Roskilde mandag morgen for at hente de 80 skaller jeg havde fanget et par dage inden i Susåen, og det var en fin flok af mindre og rigtig store skaller jeg fyldte i mine 3 agntønder og fik spændt fast i båden på traileren. Og så var det ellers også med at komme afsted, for der er lige lidt længere transporttid når man kun kører 80 km/t på motorvejen. Et par timer efter var jeg endelig ved søen og kunne lige nå 2 timers fiskeri, inden mørkets frembrud. Da jeg ingen erfaring havde med søen, valgte jeg at bruge de 2 timer på at søge efter stimer og V'er som jeg kunne bruge hele tirsdagen på at fiske ved og min søgen gav pote. For fandt flere gode spots, med massive stimer, som helt sikkert indenfor 50-100 meter måtte holde nogle sultne gedder, og ville være mit udgangspunkt for næste dags fiskeri på den for mig ukendte sø.


Tirsdag: Vågnede og uden så meget som at blive liggende i sengen i 2 sek ekstra, hoppede jeg i tøjet og kørte de 20 min ud til søen, som lå stille i det dunkle mørke, da klokken ikke var meget mere end 7.
Sejlede langsomt ud over det mørke vnad , med en spændende følelse i maven, for hvad lå og lurede under overfalden i denne sø, og ville min køretur og afsætning af så mange dage forløse min drøm om at lande storgedden. 
Vejret var til tider også med mig.
Taktikken var at dørge rundt med 6 stænger med levende skaller, som fiskede fra overfladen og ned igennem vandsøjlen fordelt på 4 paravaner, som fiskede 1-5 meter nede og 2 bundstænger.
Det første spæde lys skulle komme op over bakkerne, før min ene bundstang gav turens første gedde, en fin start-gedde på ca 3 kg. En mindre lettelse bredte sig i mig, da jeg fra andre dygtige geddefiskere havde hørt at søen ikke altid var lige var nem at have med at gøre, og 0-ture ikke var unormalt. Morgenstunden bød på mørkt vejr og solen så jeg ikke meget til, men langsomt blev det lysere og fiskeriet gik godt. Inden for 3 timer havde jeg afkroget 6 gedder mellem 2-5 kg, nu var det bare størrelsen som skulle lidt op, og et muligt trick til dette er en skalle fisket på løsline 10-20 meter efter båden med eller uden belastning på. Da søen er et presset vand og gedderne er vant til at se diverse flåd, paravaner og andre tackler var ideen med den løs-linet skalle at præsentere en så naturlig agn som muligt. Samme tanke var tiltænkt min yderste højre paravane, hvor den velvoksne skalle havde fået 5 meter uden belastning til selv at søge op og ned i vandsøjlen.

Da jeg skal til at sætte forfang på den ekstra stang, ser jeg ud af øjenkrogen min yderste højre paravnestang let, men jævnt spænder som en flitsbue, uden at hjulet afgiver line. Uden så meget tøven, river jeg stangen ud af stangholderen og sætter jeg krogene i en fisk jeg med det samme kan mærke er hvad jeg kom efter.
Store ryst fra geddens hoved giver stød i fighterarmen og overbeviser mig om jeg har kroget noget rigtig spændende.....

Gedden går dybt og tager jævnligt gode dybe udløb, og jeg er ikke rigtig i kontrol i starten, da jeg blot er en rookie, når vi snakker gedder af denne kaliber. Men efter en lidt broget start kommer jeg i kontrol og hun bliver mere medgørlig. Jeg får den op langs båden og en bredside jeg sjældent har set større viser sig og kan presse fisken de sidste centimeter over netkanten og en rigtig flot gedde er nu i min varetægt og den er stor...
Efter lidt besvær med plads, hvor tankerne leder mig hen på "Dødens Gab" og det berømte citat "We gonna need a bigger boat" får jeg fundet kameraet frem og får taget nogle billeder og målt fisken til 115 cm og vejet madammen til hele 13,6 kg så en pr forbedring på 1,7  kg. Og så er turen allerede efter 1 dag og 7 gedder reddet!


Efter denne utrolig kærkomne gedde, dør fiskeri lidt ud uden det dog gør det store. Da dagen er omme har 10 gedder været forbi båden og en meget tilfreds fisker sejler mod land og ser frem til en dag mere på vandet..


Onsdag har jeg igen intet problem med at stå op. Jeg kører samme taktik, men i modsætning til dagen før skinner solen fra en skyfri himmel og det gør gedderne en del mere sky. Jeg får dog godt med fisk og gennemsnittet ligger på ca 4-5 kg og det har jeg det helt fint med. Fiskeriet slutter med dagens største som hiver vægten ned på 9,6 kg 104 cm lang. En rigtig dejlig fisk at runde af med og har en iboende følelse af lykke, vaske ægte fiske-lykke.
turens 2. største på 9,6 kg

Torsdag bliver det slet ikke til noget fiskeri da vinden blæser med 12 sek/m og jeg i stedet bruger tiden på at finjustere tackler og lade batterierne op så de er klar til den sidste dag på søen.

Fredag bliver dog lidt af en fuser, da jeg har oparbejdet en stor forventnings-glæde til at fiske den sidste dag. Det starter også rigtig godt med 2 gedder, men jeg når desværre kun 2 timer på vandet da et uvejr, som udfra vejrmeldingerne kommer bag på mig. Udover regn i rigelige mængder indeholder uvejret hård vind, hagl, torden og lyn og så er det ikke fedt at sidde alene ude på en sø, hvor vandet er 6 grader og bølgerne går højt. Så sejlede i land og takkede søen for de gode oplevelser og vendte snuden mod Roskilde.
I alt blev det til 24 gedder der i blandt en flot en af slagsen.
Vender dog snart tilbage til Jylland igen, for det var hele turen værd!'





Ses Derude!