Sider

onsdag den 11. marts 2015

Intense 3 timer gav 77 gedder!!

Det efterhånden noget tid siden jeg har været herinde og skrive, men efter jeg er startet arbejde og fodbold op i februar har det knebet med at finde overskud og især tid til at komme ud og lufte stængerne.
Men nu har rutinen efterhånden sat sin præg på hverdagen, og det nemmere at overskue og få planlagt det sjove her i livet. At komme ud og fiske. Har været på en tur jeg nok altid vil huske med Mikkel, og den tur har han skrevet om inde på Predator sportsfishing facebookside. Det en fantastisk historie og dejligt at se en velskrevet og længere beretning, fremfor bare et billed med 2-3 linjer ved.
Så denne historie skal selvfølgelig med her.

-Mens weekenden helt åbenlyst bød på STORE drømmefisk rundt omkring i landet, stævnede den altid veloplagte Anders Palle og jeg ud i det sydsjællanske brakvand i søndags for at teste et - for os - nyt område, som vi havde fået nogle spændende 'ekspertfiduser' til.
Turen resulterede ikke i drømmefisk til hverken Anders eller jeg, men vi oplevede til gengæld et 'anderledes' drømmefiskeri, hvor vi måtte have den helt store kugleramme i spil for at kunne holde styr på antallet af afkrogede gedder ved bådsiden...
Lørdag aften luftede Anders idéen om at lave en venskabelig konkurrence - 'Blødt vs. Hårdt' - da han med vanlig selvtillid mente, at hans nyindkøbte, bløde 'Illex Dexter Shads 150' fra Predator Sportfishing ville feje al modstand fra mine hårde jerkbaits til side. Under normale omstændigheder ville jeg til enhver tid afvise at kunne tabe en sådan dyst til blødt gummi, men belært af de seneste brakvandture, hvor både Anders og jeg har høstet PR-fisk på de større udgaver af 'Illex Dexter Shad', havde jeg mine bange anelser om udfaldet af søndagens dyst.
Efter at have søsat båden lagde vi 'skarpt' ud med at sejle på grund og bruge en halv time på at komme fri igen - ikke den bedste start på fiskerietHumørikonet unsure Da vi omsider kom i gang med fiskeriet, startede Anders sit shad-show, hvor gedderne huggede hidsigt og kontant, mens jeg kæmpede med at få de mange 'følgere' til at gå 'all in' på mine jerkbaits. De første par timer fulgte jeg okay med, og ved frokosttid havde vi fanget 23 fisk med et lille overtal i antal til Anders' shads.
Efter frokost stak fiskeriet helt af, og jeg blev totalt udfisket af de små Illex shads i farverne 'Rudd' og 'Ayu'. Min selvtillid led for alvor et knæk ved stillingen 26-13 i Anders 'Shadboi' Palles favør, og jeg tog en svær, men rask beslutning om at overgive mig til den bløde fjende, da mine jerkbaits på det tidspunkt ikke engang producerede 'følgere'. Jeg bad derfor pænt Anders om at få lov at låne lidt af hans stjernestøv - og det fortrød jeg ikke!
I en periode på 3 timer endte vi med at lande 77 fisk inden for et område på 200 x 100 meter! Fiskene stod så tæt, at vi landede adskillige fisk i træk og havde et utal af dobbelthug, hvor de små shads blev inhaleret lige så snart, de ramte vandet. Ved stillingen 50-49 til Anders var der kamp om at lande noget så uvirkeligt som dagens gedde nummer 100. Med et snedigt tyvkast 1 sekund før Anders kunne jeg kroge 'jubilæumsfisken' 2 sekunder efter Humørikonet smile 
"Dagens nummer 100 er altid noget særligt" - som man plejer at sige...

Herefter sejlede vi mod havn, men vi nåede lige at slå det trecifrede antal gedder helt fast...
Vi landede 106 gedder i alt. Anders fangede 52 stk, mens jeg fik landet 54 stk. Vi fik én gedde hver på 5+kilo som dagens topfisk, men lige præcis denne dag gjorde det ikke så meget Humørikonet wink
Med hensyn til konkurrencen 'Blødt vs. Hårdt' var der ingen tvivl om udfaldet. Vi fangede 93 stk på shads, heraf 80 stk på de små 'Illex Dexter Shads' i forskellige farver, monteret med blyhoveder på 8, 10 og 12 gram.
Jeg tør slet ikke tænke på antallet af gedder, vi potentielt kunne have fanget, hvis jeg selv havde fisket optimalt fra start af!
Nu forstår jeg for alvor betydningen af at gå grejkassen igennem for at finde dét, der virker på dagen...
"Jerk4life!"... (og "shadssometimes!")
/Mikkel Dankert
 — sammen med Anders Palle.

I sandhed en fantastisk fisketur!



Mikkel og jeg var igen ude i søndags, denne gang med en gammel kending i Rene. vi tog til Stege nor denne gang, da der er den seneste tid er blevet landet flere flotte og rigtig store fisk til lige omkring de 14 kg, en imponerende gedde på man sige.
Denne tur endte med 24 fisk, hvor Rene fangede en rigtig lækker PR på 8,4 kg 99 cm lang, på en grøn Shad fra Larsen Lures, en shad som på dagen totalt udfiskede min ellers trofaste Illex dexter shad i 25 cm.



Noret er lunefuldt og vi har efterhånden erfaret at hver enkelt tur har sin "dagens agn", så jeg må købe lidt ammunition til grejkassen, så jeg ikke igen lider et kedeligt nederlag på hele 13-0 igen...av av av.
Rene igen med en hårdt fightende gedde for enden i 5 kgs klassen

Næste tur bliver på fredag, rejser til Tyrkiet med fodboldholdet, men kan lige nå en morgentur, til enten den lokale mose eller hvis vejret tillader det Tissø, som desværre har fået en kedelig fisker tilknyttet. Det store gods ved søen har eftersigende allerede sat garn af deres erhversfisker, en virkelig virkelig kedelig og dårlig nyhed. Det gode gedde og sandartfiskeri som så mange har nydt godt af fra hele Danmark, vil i fremtiden nok blive en skygge af sig selv. Håber på det bedste men forventer det værste.


Ses derude!