Sider

torsdag den 30. juli 2015

Hurtig Karpetur

Fik klemt en hurtig overnatning ind i nat, da jeg fik fri fra arbejde kl 21. Alle 4 stænger var lagt ganske godt allerede lidt over kl. 22. Så var det bare at nyde det sidste lys, inden jeg sov tungt efter 10 timers arbejdsdag.
Klokken 3 blev jeg vækket af den højre bidmelder, som stak afsted i en lang biiiiiiib-lyd. Fighten var nu ikke så dramatisk og overraskelsen var stor da jeg så en mindre fuldskællet spejlkarpe ligge i nettet.. Er de også her.. Hurtigt billed af fisken som ca vejede 4-5 kg, og i tilbage vandet med den igen.

Fik lige et par timer mere på øjet inden jeg igen blev vækket kl 7.30.  Efter lidt tovtrækkeri med fisken frem og tilbage om det sunkne træ jeg havde fisket op ad, kunne jeg fotografere og udsætte en fin mindre skæller, som ligesom nattens fisk vejede omkring 5 kg.


Derefter pakkede jeg fint tilfreds sammen og vender nok snart tilbage igen, da der venter 14 dages ferie i morgen fredag :)


Ses Derude!




onsdag den 22. juli 2015

Held i uheld...


Havde planlagt en tur til Tissø i fredags, men da jeg pakker mit grej torsdag aften kan jeg lige pludselig ikke finde mit ekkolod. Generelt har jeg rimelig fornuftig styr på mit grej og især de ting jeg bruger meget og er glad for.  Væk var det dog og begyndte at tænke på sidst jeg brugte det var en uge for inden da jeg var på karpetur og havde jeg virkelig glemt mit næsten nye ekkolod ved søen.. Væk var det i hvert fald og uden ekkolod er det svært at finde sandarten og fiske direkte til den, så den tur blev droppet da jeg i vrede over det nok mistede ekkolod slet ikke gad fiske dagen efter.
Mikkel og hans bror Theis tilbød at jeg kunne komme med i deres båd, men humøret var ikke til at komme ud.
Ringede dagen efter rundt for at høre om nogle havde set mit ekkolod oppe ved det sted jeg havde parkeret bilen, men troede ikke rigtig selv på at det ville stå der en hel uge efter jeg havde været der. Men heldet må i den grad siges at være med mig for da jeg snakkede med en sekretær til et genoptræningscenter som ligger ved søen kunne hun fortælle mig at der faktisk stod en pose med en skærm på et bræt og jeg kunne komme og hente det efter weekenden..WHAT!?! Havde godt nok ikke regnet med at se det igen, men nu står det igen på sin plads og har næsten aldrig været gladere for det..
Selvom jeg var yderst heldig at få mit ekkolod igen var det meget uheldigt at sige nej til Mikkels tilbud om at komme med ud..
 Mikkel fangede nemlig en rigtig rigtig seriøs madamme selvfølgelig på en Hellhound Puppy, som hans bror også fangede sin 13'er som kan ses på mit sidste indlæg.
En ny PR til ham på 13,2 kg og 116 cm, og fanget indenfor en radius af 50 meter, hvor hans bror Theis fangede sin på 13,1 kg også på 116 cm.. Svært at vurdere men chancerne for det er samme fisk må siges at være til stede... Vild vild fisk, og fortjent han endelig bryder 13 kgs grænsen. Jeg har desværre slet ikke været i nærheden af de store jerkgedder i år, men har heller ikke gjort nok for at jagte dem, og så det lidt svært. Men stort tillykke herfra.. Og hvad bliver det næste !??! :)
PR gedde til Mikkel på 13,2 kg og 116 cm

 Karperne kan jeg dog godt fange og lysten til at jagte dem har sjælendt været større, så en overnatning efter dem er det da blevet til. Det gik fint med mange fisk på land, men det var stort set kun mindre skælkarper mellem 2-4 kg.. Det blev dog også til en hårdt fightende spejler på 10,2 kg, som virkede så medtaget og stresset af fighten at den kun lige fik et skud med iphonen på måtten..
Fin morgenspejler, på 10,2 kg


Næste tur bliver om meget snart, så mon ikke det snart bliver tid til indlæg mere. Rygterne går i hvert fald om masser af gedder og så der også fanget hele to karper over 24 kg som begge skulle være DK-rekorder.. Den nyhed kommer i næste nr. af Fiskeavisen og skal helt sikkert læses.

Ses derude!



tirsdag den 14. juli 2015

Back on track..!

Idag er det lige præcis 3 måneder siden er det jeg sidst opdaterede denne blog, og i den tid har det ikke stået på meget fiskeri.
Grundet diverse ting har fiskeriet været nedprioriteret og gnisten har slet ikke været til stede.
Det dog fortid nu og jeg er stærkt tilbage og når fiskefeberen raser som den gør i mig nu, er jeg en meget farlig modstander for enhver fiskeart...
Der er dog andre som har været ude og Theis fra vores lille interne fisketeam har i den grad præsteret at kunne håndtere en jerkbaitstang, som han ellers har haft lidt allergi overfor jerkbaitfiskeri. En juni morgen sejlede han alene ud, men fisk selskab af 3 gode gedder på blot et par timers fiskeri. 7,3 - 8,5 og et madamme på hele 13,1 kg det en jerkfisk der vil frem i verden!! Stort tillykke med den!
13,1 kg og 116 cm

Har selv været ude på sporadiske jerkture med Mikkel, men der har været langt mellem de vilde ture som vi oplevede sidste års sommer, som især for Mikkels vedkommende var et kapitel for sig. Jeg fik dog skudt nogle fine billeder, som også hører turene til.
Solen på vej op ved Tissø

Klippeøen gav ingen fisk men smuksolopgang.
Er lige hjemvendt fra en weekendtur på Bornholm og som gammel ørredfisker havde jeg selvfølgelig stangen med i tasken. Det blev dog kun til en times fiskeri lige inden og imens solen stod op og foruden et rigtig hårdt hug, som desværre ikke blev til andet, blev det ikke til sølvtøj denne gang.

Inden Bornholm havde jeg en uges ferie, så kørte med karpestængerne, parasol, ekkolod og bedchair og et par kg foder mod nordsjælland for at mærke hvordan Danmarks specimenfisk nr. 1fighter.. Vejret sagde at der ville komme et lavtryk ind over Sjælland og har rigtig gode erfaringer med at fiske efter et massivt regnskyld her om sommeren. Og sidste års tur var ingen undtagelse.
Det blev til en rigtig god tur, hvor jeg fiskede i ca 55 timer, og nød hvert et minut. Suderne var desværre lidt for aktive og var meget interesseret i mine boilies så partikelagn blev på dag 2 taktikken, og som så utallige gange før i min 10 års karpekarriere svigtede de mig ikke.
Bidmelderen som holdte langdistance stangen, der lå ude på små 300 meter gav nogle forsigtige bib fra sig, og på den afstand er der ikke så meget betænkningstid på at gribe stangen. Efter en rolig fight med kun korte men hidsige udløb inde under land kunne jeg nette en flot spejlkarpe på 12,5 kg taget på 2 tigernuts  som fiskede som snowman.
Desværre mistede jeg en 7-8 kgs fisk en time efter, men gik gjorde nu ikke så meget lige der. De sidste 24 timers fiskeri gav desværre ingenting, men mega fedt at være tilbage bag stængerne!!
Lækkercomeback-spejler på 12,5 kg
Det var ikke kun karperne der var
glade for mine nødder...

Lidt sudere på medetstangen - begge på ca 2,5 kg. 


 Næste tur bliver på fredag, hvor en kort morgentur på Tissø forhåbentligt kaster lidt gedder og sandarter af sig. 

Ses derude!